og spurgte: ‘Hvor er Ibrāĥīm gået hen med din søn?’ Sayyidatunā Ĥājiraĥ رَضِیَ اللهُ تَعَالٰی عَنْهَا svarede: ‘Han er gået over for at ordne noget.’ Satan sagde: ‘Er han gået over for at slagte din søn?’ Hun رَضِیَ اللهُ تَعَالٰی عَنْهَا spurgte: ‘Har du nogensinde set en far slagte sin søn?’ Og Satan sagde: ‘Han tror, at Allah (عَزَّوَجَلَّ) har beordret ham til at gøre det.’ Da Sayyidatunā Ĥājiraĥ  رَضِیَ اللهُ تَعَالٰی عَنْهَا hørte dette, svarede hun: ‘Hvis det er sandt, så er det godt at han adlyder Allah عَزَّوَجَلَّ.’ Derefter gik Satan hen til Sayyidunā Ismā’īl عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام og forsøgte at vildlede ham på samme måde, men han svarede også: ‘Hvis min far (عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام) tager mig med, for at ofre mig fordi, at han er blevet befalet af Allah عَزَّوَجَلَّ, gør han noget godt.’

(Al-Mustadrak, bind. 3, s. 426, Raqm 4094)