Da Sayyidunā Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام havde
lagt Sayyidunā
Ismā’īl عَـلَيْـهِ
الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام ned på jorden for at ofre ham, bragte, Sayyidunā Jibrāīl عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام en vædder fra Paradis som Fidyaĥ (for at
erstatte) mens Han sagde ‘اَللّٰهُ اَكۡبَرُ اَللّٰهُ اَكۡبَرُ’. Da Sayyidunā Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ
الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام hørte stemmen,
løftede han hovedet mod himlen og forstod, at prøvelsen var over og at vædderen
var sendt som erstatning til ofring. Han blev glad og sagde ‘لَآ اِلٰهَ اِلَّا اللّٰهُ وَاللّٰهُ اَكۡبَرُ’. Da Sayyidunā Ismā’īl
عَـلَيْـهِ
الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام hørte
dette, sagde Han
‘اَللّٰهُ
اَكۡبَرُ وَ لِلّٰهِ
الۡحَمۡدُ’. Påkaldelsen med de
ord, som er Sunnaĥ af de tre ophøjede autoriteter, vil blive opretholdt til
Dommedagen.
(Bināyaĥ Sharaḥ Ĥidāyaĥ, bind. 3, s. 387)