På den ottende nat i Żul-Hajj drømte, Sayyidunā Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام at nogen sagde: ‘I sandhed har Allah عَزَّوَجَلَّ beordret dig til at slagte din søn.’ Fra morgen til aften tænkte han عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام over om drømmen var fra Allah عَزَّوَجَلَّ eller fra satan. Derfor kaldes den ottende dag af Żul-Hajj ‘يَوۡمُ التَّرۡوِيَه’, dvs. dagen for gennemtænkning. På den niende nat af Żul-Hajj havde han عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام den samme drøm og blev overbevist om, at drømmen var fra Allah عَزَّوَجَلَّ, den niende Żul-Hajj kaldes derfor ‘يَوۡمِ عَرَفَه’, dvs. dagen for anerkendelse. Da han عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام igen den tiende Żul-Hajj havde den samme drøm, besluttede han عَـلَيْـهِ الـسَّـلَام sig for at ofre sin søn, og derfor kaldes tiende Żul-Hajj ‘يَوۡمُ النَّحۡر’, dvs. dagen for slagtning.
(Tafsīr Kabīr, bind. 9, s. 346)