mens Du slagter mig. Hils min moder når Du går hen til hende, og hvis Du finder det hensigtsmæssigt, så giv hende min Qamīṣ (kjortel), dette vil trøste hende og give hende tålmodighed.’ Sayyidunā  Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام sagde: ‘Oh min søn! Sikke nyttig du er for mig, når jeg vil følge Allahs عَزَّوَجَلَّ!’ befaling.

Derefter bandt, Sayyidunā Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام sin søn, som han havde bedt om, dvs. Han lagde ham med ansigtet vendt ned mod jorden, kiggede den anden vej og kørte kniven over hans hals, men kniven ville ikke skære, hans hals blev ikke skåret over. I det samme modtog Sayyidunā Ibrāĥīm عَـلَيْـهِ الـصَّلٰوة ُ وَالـسَّلَام      en åbenbaring. Oversættelse fra Kanz-ul-īmān (oversættelse af Koran på urdu): Og Vi påkaldte ham, Oh Ibrāĥīm! I sandhed har du opfyldt din drøm, Vi belønner de fromme, I sandhed var dette en prøvelse, og Vi har reddet Ham ved at sende et slagte dyr i bytte.’

(Tafsīr Khāzin, bind. 4, s. 22)